| Ordet Dokla, er sat sammen af bogstaver fra mit fornavn og mellemnavn,
det blev "født" for rigtig mange år siden, da jeg første
gang skulle signere et billede.
Tekstilkunstner - Dorthe Kjeldgaard Rasmussen
- født i 1961. |
 |
| Du finder mig i
Det Kreative Værksted
på Gammelbro Camping, Årøsund, 6100 Haderslev. |
| |
| Alle er velkomne på værkstedet - om du er barn eller voksen,
øvet eller begynder. |
| Du kan arbejde med lige det, der fanger din interesse, og løbende
få vejledning efter behov. Du er også meget velkommen til at
medbringe din egen hobby og eventuelle materialer, og nyde det fællesskab
vi har omkring interessen for det kreative. |
| |
| Sten og andre spændende materialer fundet på vores dejlige
strand, indgår ofte i de ting der bliver tryllet frem. Der er en del
færdigmalede sten på værkstedet, og andre modeller af ting,
der er igangsættende for inspirationen. Selv en blomst i metaltråd,
kan du få til at vokse af den hulsten du lige har fundet på stranden. |
| |
| Der er mange der gerne vil arbejde med tekstilpynt, som er et af mine
specialer. Tit tager vi udgangspunkt i min bog:
Pynt og pift (handler primært
om tekstilpynt). Det er også med stor glæde at jeg videregiver
de metoder jeg efterfølgende har tilegnet mig, ved et ophold på
Det Kongelige Teaters blomster og hatteværksted i august 2007. |
| |
| Der er så mange muligheder på værkstedet, at ikke alle
kan nævnes her, men måske er det lige dig at: Filtet med uld
- lege med selvhærdende ler - designe smykker - dekorere pynteting,
f.eks. fyrfadsstager eller små æsker - knytte - gravere i glas
- brænde i træ - Kort sagt, er den kreative proces lige dig,
eller mangler du en lille gave eller souvenir, er det bare at vælge,
og så i gang. |
| |
| De aktuelle åbningstider finder du her på siden - eller du
kan få dem udleveret ved henvendelse på værkstedet eller
i receptionen. |
| |
| Ud over det åbne værksted - er der mulighed for, at aftale
ekstra arrangementer og evt. lukkede kurser/temaaftner mm. Ring eller kom
og få en snak om mulighederne. Fortæl om dine ønsker og
behov - ideer, forslag - eller andet! Så vi kan arbejde på at
tilbyde lige netop det du ønsker at arbejde med. |
| |
 |
Spørgsmål til mine arbejdsmetoder, det være sig omkring
materialevalg, detaljer til pynt osv. modtager jeg med glæde.
Du er altid velkommen - med din helt personlige ide, hvis du ønsker
at købe færdige emner, vil høre nærmere om
kursusmuligheder eller noget helt fjerde. |
 |